Frank HvamStand-up komiker Ikke at forveksle med gruppen Wham. Frank Hvam er nok et af tidens varmeste komikernavne, måske fordi han er helt, helt sin egen – og har en helt, helt pudsig humor. En humor, som vi lærte at kende i ”Mandrillen”, begyndte at værdsætte i ”Langt fra Las Vegas” – og som vi elsker i den megapopulære sitcom ”Klovn”, der nu kører på sjette sæson. Frank Hvam betragter sig selv og verden og funderer over tingenes tilstand og er - efter eget udsagn - en af de få komikere, der også er sjov privat.
Man siger, der er tre frank'er i Danmark. Fodboldspilleren Arnesen fra 1980ernes landshold, narkodealeren spillet af Kim Bodnia i "Pusher" - og så Frank fra den vanvittigt populære tv serie "Klovn". Og den sidste deler tilfældigvis udseende og krop med stand-upperen Frank Hvam. Siden stand-up-debuten har det veludviklede kropssprog og den lettere kluntede adfærd været hans varemærke. En sammensat komiker, som kombinerer det lavkomiske med det begavede – en uforsigelig blanding af genitalier og politik. Hans optræden er lun, lystbetonet og legende - pjat og indignation, krydret med en veludviklet sans for egen idioti. Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Frank Hvam er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Frank Hvam standupkomikere.dk Booking Tlf. 7020 3648 E-mail: mail@nkmusic.dk |